Clinical Health Promotion Centre - Rygestopbasen

Bispebjerg & Frederiksberg Hospital • Nordre Fasanvej 57, Bygn. 14, Indg. 5, 2. sal • DK-2000 Frederiksberg

Tlf: +45 3816 3853 • E-mail: rygestopbasen.bispebjerg-frederiksberg-hospitaler@regionh.dk

Formålet: Formålet med dette studie var, at undersøge effektiviteten af rygestoptilbud på nationalt plan, samt at afdække hvilke faktorer der havde betydning for, om en deltager stadig var røgfri ved opfølgning ét år efter tilbudet.
 

Metode: 101 rygestopenheder og 3.628 rygere registreret i Rygestopbasen i perioden januar 2001 til marts 2002, blev inkluderet i studiet. Af de 3.628 rygere havde 2.686 (74 %) gennemført rygestoptilbudet (deltaget i mindst 75 % af møderne).
 

Resultater: Ved opfølgning efter 6 måneder var 18 % røgfrie, og efter 12 måneder var 16 % røgfrie. De deltagere, der ikke blev fulgt op, blev talt som rygere. Af de deltagere, som havde gennemført rygestoptilbudet, var 23 % røgfrie efter 6 måneder og 19 % efter 12 måneder.

Kiggede man alene på de deltagere, der var blevet fulgt op, var 34 % røgfrie efter 6 måneder og 30 % røgfrie efter 12 måneder.

De faktorer, der havde indflydelse på, hvorvidt deltagerne stadig var røgfrie ved opfølgning, var køn, alder, nikotinafhængighed samt udbyderen og typen af tilbudet. Mænd, ældre, lav nikotinafhængighed, deltagere i gruppeforløb og rygestopforløb på apoteker var associeret med størst sandsynlighed for fortsat at være røgfri ved ét års opfølgning. 
 

Konklusion: Resultaterne fra dette studie viser, at det er muligt at gennemføre succesfulde tilbud på nationalt plan. Rygestopraterne på henholdsvis 18 % og 16 % er sandsynligvis underestimerede i forhold til den ”sande” rygestoprate, da de er udtryk for ”worst-case-scenario”, da alle deltagere uden opfølgning blev talt som rygere.

Læs den originale artikel 


 

Læs et længere dansk resumé

Læs et kort abstract

Effekten af rygestoptilbud i Danmark

Forfattere: NT Kjaer, T Evald, M Rasmussen, HH Juhl, H Mosbech, KR Olsen

Tidsskrift: Preventive Medicine 45 (2007) 12-14

Original titel: The effectiveness of nationally implemented smoking interventions in Denmark